Afspændingsbehandling
Når du vælger at gå til afspænding hos Mai-Britt Schwab er du i trygge hænder.
Mai-Britt har arbejdet med afspænding siden hun var først i tyverne. Uddannede sig til afspændingspædagog på anerkendt seminarium i Hellerup i 1981 -84. I de første år efteruddannede Mai-Britt sig inden for specialerne behandling, kropsholdning, rygproblemer og bækkenbund. Siden midt firserne har hun oparbejdet ekspertise og specialistviden indenfor stressområdet; men også ryg og skulder- nakkebelastninger er indenfor Mai-Britts specialer.
Mai-Britt var rektor for afspændingsuddannelsen i Jylland i mange år (1993-2001) og censor på afspændingsuddannelsen i perioden 1986 – 1993, og igen i årene 2002 – 2008.
Metode
Mai-Britt arbejder med klassisk afspændingspædagogik. Dvs. når du bestiller en time blandes der ikke andre behandlingsformer ind i det. Derved er der en større mulighed for hurtigt at vurdere effekten af afspændingsbehandlingen, og evaluerer hvad der virker og hvad der ikke virker.
Afspændingspædagogik er hjælp til selvhjælp, og du opnår hurtigt færdigheder, så du selv kan fortsætte træningen på egen hånd. Mai-Britt har udarbejdet en lang række programmer, cd’er, bog med cd og dvd med øvelser, som kan støtte hjemmearbejdet. Disse produkter gør det muligt at fortsætte arbejdet på egen hånd der hjemme, helt konkret.
Hvis du har
- Smerter og spændinger i ryg, skulder og nakke
- Hovedpine
- Stressbelastninger
- Ledproblemer
Eller ønsker at styrke og forbedre din
- Kropsholdning
- Vejrtrækning
- Koncentration og tilstedeværelse
- Arbejdsstilling
- Selvfornemmelse
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår i en stor lys og rolig klinik med en dejlig neutral atmosfære.
Selve behandlingen foregår på afspændingsmadrasser på gulvet. Hver behandling begynder med en samtale om de problemer du oplever.
Behandlingen suppleres med øvelser der er tilpasset dine problemer og gener.
Hvad er afspænding?
Afspændingsbehandling er en bevidstgørelse af hvordan din krop fungerer, og hvordan den fungerer i samspil med vores psyke. Og den giver helt nye redskaber til at finde en mere tilpas grundbalance, og redskaber til at håndtere forskellige spændingsproblemer i opstarten.
Afspænding er en helt konkret manuel berøring af musklerne, som afspænder musklerne og bringer muskler og led ind i optimal stilling. Der bruges puder til at støtte arbejdet hen imod en bedre balance. Puderne lægges under hovedet, leddene: underarmene og hænder og knæ.
Behandlingen er behagelig og samtidig bevidstgørende og personligt udviklende. Du er hele tiden med i det der foregår, og behandlingen virker fordi du er med og er helt nærværende under behandlingen. Derved kan hjernen nå at opfatte påvirkningerne og især opleve forskellen før impulserne og efter. Der sættes en positiv proces i gang, som varer resten af livet.
– så få en ny fysisk og psykisk platform!
Afspænding og bevidsthed om bevægelsesmønstre og kropsholdning kan stille dig på en helt ny fysisk og psykisk platform.
Derigennem opnås integrerede redskaber til håndtering af kropslige smerter, spændinger, træthed og stressrelaterede symptomer m.m.
Se journalkort for kropsterapi og afspænding (PDF)
Landsdækkende fagligt forum
Mai-Britt Schwab er medlem af Fagligt Forum for Kropsterapi og Afspænding – et uafhængigt, landdækkende netværk af afspændingspædagoger, stress-coaches og behandlere, der arbejder med et fælles metodegrundlag og en fælles uddannelsesbaggrund.
Læs mere på www.kropsterapi.info.
Medlem af danske afspændingspædagoger www.dap.dk.