Arbejdsmetode
Den metode jeg arbejder ii afspænding og kropsterapi er funderet i afspændingspædagogikken.
Jeg blev uddannet afspændingspædagog, dap i 1984 ved Grethe Jørgensen, Skolen for Kropsterapi og Afspænding, i Hellerup, som på daværende tidspunkt var et af de fremmeste uddannelsessteder for kropsterapeuter og afspændingspædagoger i Danmark.
Jeg har arbejdet som underviser og i privat praksis siden 1984. Siden 1984 har jeg arbejdet med at specialisere mig inden for felterne: krop og psyke, stress, rygproblemer, holdning, bækkenbund og meget mere. Jeg arbejder hele tiden ud fra den forståelse at krop og psyke hænger sammen og kroppen og personligheden er tæt forbundet. samtidig tager jeg helt og fuldstændigt udgangspunkt i klientens oplevelser. Jeg arbejder oplevelsesorienteret, dvs uden psykologiske fortolkninger og uden at sætte klienten i bås, eller vide bedre. Arbejdet hos mig er et samarbejder men jeg bruger selvfølgelig min viden og erfaring gennem over 25 år helt og fuldstændigt.
Det centrale i afspændingsmetoden som du møder i min klinik er arbejdet med kropsoplevelsen. Uanset hvilke problemer eller udfordringer du slås med kropsligt er det vigtigt at tage sin kropsoplevelse alvorligt. Det er udgangspunktet for bedring at mærke signaler og kunne registere dem i kroppen. signalerne er samtidig vejen til at forstå hvordan vi kommer i balance igen, når vi har været ude for overbelastning i gennem kortere eller længere tid.
I min klinik kan du tage en introduktionstime før du evt. vælger at gå ind i et udviklingsforløb.