Om afspænding og kropsoplevelse

Grethe Jørgensen definerede, i Afspænding – en grundbog 1984, kropsoplevelsen, som en oplevelse af kroppen som vi alle er født med og udvikler, som vort redskab til at bevare vores sundhed og som hjælper os med at reagere hensigtsmæssigt på belastninger og leve bedst muligt med de belastninger fx sygdom, som ikke står til at ændre på.

Kropsoplevelsen

Kropsoplevelsen er altså meget betydningsfuld og den må desværre i opvæksten og tilpasningen til det omgivende miljø og kulturen ofte negligeres. Kropsoplevelsen ligger der som et potentiale, en iboende ressource, som gennem inspiration i afspændingspædagogik kan vokse og folde sig ud, således at jeg igen kommer til at tage min kropsoplevelse alvorligt, og derfra vil udvikling kunne ske via selvaccepten og den fysiologiske genetablering af ligevægt.

”En nedsat kropsoplevelse kan øges ved at tage den eksisterende kropsoplevelse alvorligt. Grundlaget for den ligger i vor fysiologi. I min behandling og undervisning er det visse aspekter af kropsoplevelsen, jeg særligt arbejder med”. Grethe Jørgensen, 1984, s. 56.

Det fysiologiske grundlag for afspænding drejer sig bl.a. om vores evne til at skelne signaler og mærke forskel. Vore sanser vænner sig til signaler, dvs. adapterer til signaler, og derfor kan man f.eks. efter nogen tid ikke mærke at man spænder i et område i kroppen, eller at skuldrene sidder trukket op hele tiden og ikke kun i en bestemt situation. Men det drejer sig i lige så høj grad om at respondere på kroppens signaler om træthed, opgivelse, sult, tørst, trangen til bevægelse osv.

Metoden kropsterapi og afspænding har en særlig behandlingsmetode og øvelser hvor der arbejdes med visse aspekter af kropsoplevelsen. Disse arbejdes der systematisk med og det viser sig at give gode resultater.

Metoden har tydelige aspekter som kan iagttages, hvorom der kan kommunikeres og journalføres og hvoromkring fremgang og tilbagegang bliver konkret og der kan skabes forståelse i en proces mellem behandler og elev.

Metoden

Den tradition, jeg arbejder med kaldes ’Kropsterapi og Afspænding’, og sætter som sagt delaspekter af kropsoplevelsen i fokus og nogle væsentlige af disse aspekter er:

- oplevelsen af kroppens placering på underlaget
- oplevelsen af tyngde
- elasticitet (tyngdestræk)
- spænding
- åndedrættet
- træthed
- smerter
- stress
- behag
- ubehag
- angst

I denne forståelse af kropsoplevelsen er der ikke rigtige og forkerte kropsoplevelser. Kropsoplevelsen er ikke noget man har eller ikke har, ej heller kan man siges at være uden kropsoplevelsen, men man kan være uden konkret viden om den eller have svært ved at formulere sig om den. Og man kan have svært ved at respondere på den som følge af denne fjernhed.

” Jeg føler mig anspændt. Det er underligt hvorfor. Men jeg føler mig meget anspændt i min krop”.

Sådan en udtalelse som en af mine elever havde i sit ønske om at få afspændingsbehandling, viser denne fornemmelse af ikke at have det godt, men man har glemt årsagerne til spændingerne, måske har de ophobet sig igennem mange år.

Man kan ikke længere selv styre hvornår man vil spænde af. De er ikke fra klientens side benævnt som enten psykiske eller fysiske. Men anspændt er netop en fortælling som indbefatter både krop og psyke. De nærmere omstændigheder omkring oplevelsen af spændthed, vikler sig ud i kommunikationen mellem behandler og elev under konsultationerne.

I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for et af delaspekterne af kropsoplevelsen som jeg arbejder sammen med klienten omkring. Jeg har valgt tyngde ud, da det i en vis forstand er overordnet de andre delaspekter.

Oplevelsen af tyngde

Tyngde oplevelsen er meget central for kropsbevidsthed. Kroppens støttepunkter og opmærksomheden på disse er et eksempel på praksis, områder af kroppen som er i kontakt med underlaget, eller hviler på sig selv, fx hænderne på lårene når man sidder på en stol, føddernes kontakt med gulvet eller sædets med stolesædet. Opmærksomheden på støttepunkter er en måde at skærpe kropslig opmærksomhed på, som er helt basal. Kontakt, berøring og opmærksomhed på gulv og underlag i forskellige hvilestillinger, som kaldes grundstillinger. Grundstillinger er udgangsstillinger hvorfra iagttagelser og dialog finder sted, og hvortil der vendes tilbage og mærkes forskel og udviklingsmuligheder.

Andre aspekter af tyngde er at kunne være passiv, hvile på underlaget, at kunne lade sit hoved, sine arme og sine ben løfte, lade skulderne blive drejet bagud så skulderbladene kan hvile på gulvet. Lade rygmusklerne få impulser til at slippe, give efter for impulsen og lade åndedrættet få plads, Tyngden og den oplevede og iagttagede tyngde kan nedskrives som t. Når tyngden er lidt nedsat på grund af øget spænding t +. T ++ når tyngden er meget nedsat pga. spændinger. Tyngden kan iagttages og opleves af begge parter under en behandling og dermed kan en øget tyngde når den opnås også kommunikeres og opleves. Hvad den betyder for den enkelte kommunikeres gennem udbyttet. ’ Jeg føler mig bredere’. ’Varmere’. Jeg har mere plads i brystet nu’, osv. De gode resultater viser sig igen og igen ved at øget tyngde øger kropsbevidstheden og kroppen bliver dermed en væsentlig medfaktor i vores liv, for vores tanker, for vores beslutninger.

Læs evt. mere i:
Jørgensen, Grethe, Afspænding- en grundbog. Rosinante 1984.
Akasha, Ea Suzanne, 2003, Afspændingspædagogik – tekster om faget 1946 – 2003: Mai-Britt Juel Schwab, artikel om Grundøvelser og psykomotorik, s. 120 - 25.
Akasha, Ea Suzanne, 2003, Afspændingspædagogik – tekster om faget 1946 – 2003: Mai-Britt Juel Schwab, artikel om Akser og Tyngde s.164-173.