Kropssprog og stress

Seriøst og underholdende foredrag med Skuespiller og instruktør Martin Schwab og stresscoach, cand. mag og afspændingspædagog Mai-Britt Schwab!

Kropssprog
– bedre kommunikation og kropslig visdom

De to foredragsholdere vil sammen og hver for sig illustrere hvad kropssproget betyder for os, vores indre dialog med vores krop, hjertet og maven og vores ydre signaler som vi sender med gestik, mimik, stemme og kropsholdning.

Der vil komme bud på, hvordan man gennem bevidsthed om kropssprog – det ydre og indre har et godt fundament for at kunne undgå stressproblemer i stor stil, og at den lettere stress udvikler sig til alvorlig invaliderende stress. Samtidig får du det lettere og morsommere i dagligdagen.

Hvordan gør vi i praksis?

Du får redskaber med hjem til at nedsætte dit stressniveau og til at forstå ægtefælle og kollegaer på nye måder.

Det forventes at deltagerne vil deltage aktivt i øvelser – til gengæld lover vi at det bliver både seriøst, sjovt, let og redskabsorienteret!

Varighed: 2 timer